Skolen i 1800 tallet

 

I 1800 tallet boede ca 80% af Danmarks befolkning på landet. På skolebænken sad både velstillede og fattige børn, og som noget særligt i forhold til byskolerne undervistes drenge og piger i samme skolestue. Efter 1814 skulle alle børn gå i skole fra de var 6-7 år, og indtil de blev konfirmeret. Ved siden af skolen passede børnene deres pligter hjemme, for de var en vigtig arbejdskraft i familien eller i det landbrug, hvor de tjente. Især i den første tid efter de nye skolelove kneb det med, at børnene blev sendt til skole, men hvis de blev borte uden gyldig grund, skulle forældrene – eller husbond – betale en bøde. Ikke alle landbobørn syntes om at gå i skole. Der berettes om lærere, der i urimelig grad brugte fysisk afstraffelse – og spanskrøret kunne faktisk bruges helt legalt til langt ind i 1900-tallet.Efter 1814-lovene skulle der undervises i Religion, Skrivning og Regning samt Læsning og børnene bør vejledes til ordentelig sang. 

Børnene skulle rejse sig op når læreren kom ind i lokalet og sige pænt godmorgen. De skulle sige ´De´´Hr´og kun efternavn. De måtte ikke snakke sammen, ja de måtte slet ikke sige noget, med mindre de blev bedt om det af læreren. Når de skulle svarer ham, skulle de rejse sig op først. Eleverne rakte ikke fingeren i vejret for at svarer, de skulle! svarer når de blev spurgt. Kunne de ikke deres lektie, kunne der vanke af spanskrøret, eller de kunne få en lusing. Korporlig afstraffelse af skoleelever blev førs afskaffet i i 1967 !!

Lektien var udenadslærer, og blandt andet fra ´Katekismus´Som var ´Spørgsmål og svar i kristendommens centrale trosartikler. ´Kan du ej din Katekismus´vanker der af spanskrøret´.